
Min kombination af praktisk erfaring og teoretisk fundament gør, at jeg kan tilbyde sparring og assistance, der både bygger på realiteternes verden og indsigter i ledelse, økonomi og personlig udvikling.
Praktisk erfaring
Jeg har siden 2006 arbejdet som virksomhedskonsulent med særligt fokus på ejerledelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder. Med mere end 10.000 timers individuelle samtaler og en lang række udviklingsforløb har jeg opbygget en dyb indsigt i de særlige udfordringer og muligheder, som livet som ejerleder rummer.
Start-up og iværksætteri
Min karriere begyndte som revisor, hvor jeg hurtigt fik interesse for, hvordan økonomiske data kunne bruges strategisk. Som 24-årig blev jeg en del af iværksættermiljøet og var med til at etablere KildevandsKompagniet, der på blot ét år voksede til 20 ansatte. Herfra begyndte andre iværksættere at søge min rådgivning om økonomi, forretningsudvikling og de personlige sider af at drive virksomhed. Det inspirerede mig til at starte mit eget konsulentfirma allerede som 25-årig.
Ledelseserfaring
For at udbygge mine kompetencer valgte jeg at søge erfaring i etablerede virksomheder. Jeg arbejdede først som controller og derefter i 12 år som leder i forskellige organisationer – blandt andet som økonomidirektør i en familieejet koncern. Det gav mig værdifuld indsigt i både drift, ledelse og organisationsudvikling.
Konsulentfirmaet Christian la Cour, version 2.0
I 2006 realiserede jeg igen drømmen om at drive konsulentfirma. Denne gang med en solid ballast af både livs- og erhvervserfaring, som gør mig i stand til at hjælpe ejerledere med at skabe klarhed, træffe bedre beslutninger og drive deres virksomhed mod bæredygtig vækst.
Teoretisk baggrund
Jeg har altid prioriteret at supplere min praktiske erfaring med en bred og opdateret teoretisk viden inden for ledelse, økonomi og personlig udvikling.
Forretningsudvikling, ledelse og økonomi
- HD i Regnskab & Økonomistyring (1986)
- Cand.merc. (1990) – strategi, markedskommunikation, organisation, konsulentrollen, iværksætteri
- Idéudvikling ved kreativ innovation, Teknologisk Institut (2014)
- Mini-MBA (2016) – forretningsudvikling, ledelse, forandringsledelse
- Digitalt Lederskab, IT Universitetet (2024)
Psykologisk indsigt og personlig udvikling
- NLP Master (2007) – 2-årigt studie i adfærd og tankemønstre
- Teamcoaching (2009) – udvikling af stærke teams
- Enneagram Master (2010) – afdækning og udvikling af personlighed
