Strategiproces skabte ny forretningsmodel


Henrik Henriksen fra Sydfynsk Tømrer- & Tækkefirma var godt klar over, der skulle ske noget…
Firmaet havde tidligere haft 20 mand ansat, men finanskrisen havde fået godt fat, og Henrik var klar til at løfte blikket fra detaljerne i dagligdagen og lægge en holdbar kurs mod fremtiden.

Henrik gennemgik et udviklingsforløb, hvor han blev klar over, hvad han fremover ville med virksomheden.

Det resulterede i en radikal ændring af virksomhedens profil. Firmanavnet blev ændret til Sydfynsk Håndværk A/S og firmaet blev etableret som et aktieselskab. Henrik fik nyt logo, nyt website og reklamer på bilerne for at øge synligheden, og han blev mere klar over, hvordan hans ønskekunder ser ud.

Ledelsen af medarbejderne blev også ændret, således der kom et øget fokus på økonomien i virksomheden.

” Jeg var begyndt at overveje at reducere forretningen, men Christian fik mig til at se vores unikke muligheder, og hvordan det kan udvikle forretningen.
Jeg måtte overveje, om jeg ville udnytte min spidskompetence som tækkemand og skære resten fra, eller om jeg ville udvikle en bred forretning med fokus på at rådgive og stå som hovedentreprenør på hele byggeprocesser.
Jeg ville have kedet mig ved kun at tække, selv om jeg synger, når jeg er på taget.
Jeg blev tændt af mulighederne for at udvikle virksomheden og give en særlig service til passionerede ejere af huse med sjæl.”
(Henrik Henriksen, ejer af Sydfynsk Håndværk)